DK 
FR 
BE-FR 
BE-NL 
DE 
EN 
NL 
ES 
IT 
SK 
HU 
SE 
November 2022
Bernd
Fransk
Hjem > Vesten giver sin modstander, den radikale islam, større manøvrerum
I dag konfronteres samfundet i Vesten med et stadig mere foruroligende fænomen, nemlig radikal islam. Der stilles i stigende grad spørgsmål om, hvordan man skal håndtere det[1]. Mange medier, politikere og akademikere behandler imidlertid disse problemer uden at analysere årsagerne. I dag er vi vidne til en gentagelse af fejl, som er sket før[2]. Vestens handlinger over for radikal islam minder meget om dem, der blev foretaget over for Iran under revolutionen i 1978-1979, og igen om dem, der blev foretaget over for de arabiske lande i 2010-2011.[3]. Det er interessant at huske på, at lederne i de nævnte lande allerede var konfronteret med problemet med radikal islam og arbejdede på at begrænse det.[4].
Siden da har de vestlige regeringer imidlertid valgt en tilgang, der hovedsagelig fokuserer på menneskerettigheder og demokrati, på bekostning af virkeligheden i Mellemøsten (sociokulturelle forskelle).[5]. De samme beslutninger blev truffet med hensyn til Tunesien, Egypten og Syrien[6]. I begge tilfælde lod resultaterne ikke vente på sig (forværret politisk krise, øget undertrykkelse, borgerkrig).[7].
Disse begivenheder viser ulemperne og manglerne ved udformningen af den blød magt i Vesten, især i Europa. I dag arbejder EU og til en vis grad også USA mere på at fremme værdier som menneskerettigheder og demokrati og sanktionere forskellige lande, der officielt ikke respekterer dem (Iran, Syrien osv.).[8].
I lyset af de aktuelle begivenheder siden 1970'erne har den vestlige politik til fremme af værdier haft blandede resultater. Selv om den har bidraget til den socioøkonomiske udvikling i de europæiske nabolande, har den også skabt fænomener som f.eks. migrationskriser, der delvis har eksporteret radikal islam til Vesten, som det er blevet observeret siden 2015 (angreb, voksende usikkerhed i byerne, uro ved de ydre grænser) i Europa.[9]. Billedet af de vestlige sanktioner har også en mørk side, idet de ikke har bidraget til regimeskift og/eller regeringsændringer og slet ikke til udryddelse af radikal islam.[10]. De har også ført til en uddybning af forbindelserne mellem lande, der udgør et problem for Vesten.[11]. Vi kan minde om Syrien og Iran, som har øget deres kontakter med Kina og Rusland.[12]. Desuden har de to sidstnævnte lande en betydelig indflydelsessfære i verden, herunder i Afrika og Latinamerika.[13]. Gennem et sådant geopolitisk netværk kan det konstateres, at fremme af værdier og sanktionering af manglende overholdelse ikke blot er ineffektivt, men også let omgås[14]. De har undertiden haft den modsatte virkning (borgerkrig, humanitær krise, ...), hvilket til dels har bidraget til udbredelsen af radikal islam i Vesten.[15]. Man kan ikke konkludere, at Vesten ufrivilligt har givet mere plads til radikal islam på sit eget territorium.
2021 Alle rettigheder forbeholdt BRAUN
[1] FEERTCHAK, Alexis, "Nordkorea, Iran, Rusland: Er internationale sanktioner effektive? Le Figaro. URL: https://www.lefigaro.fr/international/2017/09/06/01003-20170906ARTFIG00241-coree-du-nord-iran-russie-les-sanctions-internationales-sont-elles-efficaces.php, offentliggjort den 06.09.2017, besøgt den 10.09.2021.
[2] OLARTE, Diana Carolina, Y FOLSCHÉ, Céline, "L'efficacité des sanctions de l'Organisation des Nations Unies", International ret: Revista Colombiana de Derecho Internacionalnr. 3, 2004, s. 48-59. URL: https://www.redalyc.org/pdf/824/82400301.pdf, besøgt den 10.09.2021.
[3] "Da Imam Khomeini forberedte den islamiske revolution i Iran nær Paris", Korset.URL: https://www.la-croix.com/Monde/Quand-imam-Khomeiny-preparait-pres-Paris-revolution-islamique-Iran-2019-02-03-1300999908, offentliggjort den 3.02.2019; "Tunis accuses Y. Leterme om 'primær neokolonialisme'", RTBF. URL: https://www.rtbf.be/info/belgique/detail_tunis-accuse-y-leterme-de-neocolonialisme-primaire?id=5133863, offentliggjort den 18.11.2009, besøgt den 10.09.2021.
[4] KAZDAGHLI, Habib, "Tunesien: Har politisk islam stadig en fremtid? Tanken, vol. 384, nr. 4, 2015, § 7. URL: https://www.cairn.info/revue-la-pensee-2015-4-page-17.htm#s1n2; RICHARD, Yann, "La prise du pouvoir par l'âyatollâh Khomeyni, Historien, 2009. URL : https://www.lhistoire.fr/la-prise-du-pouvoir-par-l%C3%A2yatoll%C3%A2h-khomeyni, consulté le 10.09.2021.
[5] MARTEL, Frédéric, "På vej mod en 'blød magt' i fransk stil", International og strategisk gennemgangVol. 89, No. 1, 2013, §§ 3-5. URL: https://www.cairn.info/revue-internationale-et-strategique-2013-1-page-67.htm, besøgt den 10.09.2021.
[6] DOT-POUILLARD, Nicolas, "De arabiske oprør: "revolutionen" i dens kriser", Tidsskrift om muslimske verdener og Middelhavsområdet, n° 138, 2015, §§ 1-3. URL: https://journals.openedition.org/remmm/9306, besøgt den 10.09.2021.
[7] BAYART, Jean-François, "Retour sur les Printemps arabes", Afrikansk politik, vol. 133, n° 1, 2014, § 1. URL: https://www.cairn.info/revue-politique-africaine-2014-1-page-153.htm#no1, besøgt den 10.09.2021.
[8] PERTUSOT, Vivien, "Quand la crise menace la politique extérieure de l'Union européenne", Politique étrangère, nr. 2, 2012, § 17. URL: https://www.cairn.info/revue-politique-etrangere-2012-2-page-401.htm, besøgt den 10.09.2021.
[9] BORRELL, Josep, BRETON, Thierry, "For et Europa med solidaritet, modstandsdygtighed og suverænitet", Europa-Kommissionens websted. URL: https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2019-2024/breton/announcements/pour-une-europe-solidaire-resiliente-et-souveraine_fr, offentliggjort den 10.06.2020, besøgt den 10.09.2021; PERTUSOT, Vivien, Id., § 12.
[10] OLARTE, Diana Carolina, Y FOLSCHÉ, Céline, Id., p. 57-60.
[11] THERME, Clément, " L'Iran et la Russie face aux crises du Moyen-Orient : entre connivence et divergence ", Udenrigspolitik, vol. , n° 1, 2013, § 22. URL: https://www.cairn.info/revue-politique-etrangere-2013-1-page-131.htm, besøgt den 10.09.2021.
[12] WATANABE, Lisa, "Rusland og Kina manøvrerer i Mellemøsten", Center for Sikkerhedsstudier (CSS), nr. 271, 2020, s. 2-3. URL: https://css.ethz.ch/content/dam/ethz/special-interest/gess/cis/center-for-securities-studies/pdfs/CSSAnalyse271-FR.pdf, besøgt den 10.09.2021.
[13] DE LEÓN COBO, Beatriz, "Rusland og Kina, to stadig mere indflydelsesrige giganter i Afrika", Atalayar. URL : https://atalayar.com/fr/content/la-russie-et-la-chine-deux-g%C3%A9ants-de-plus-en-plus-influents-en-afrique, publié le 2.11.2020; THOMAS, Frédéric, «Chine-Amérique Latine : La nouvelle grande alliance ?», CETRI. URL: https://www.cetri.be/Chine-Amerique-latine-la-nouvelle, offentliggjort den 23.10.2018, besøgt den 10.09.2021.
[14] CHRISTIE, Edward Hunter, "Annexion af Krim: er sanktioner effektive? NATO-gennemgang. URL: https://www.nato.int/docu/review/fr/articles/2015/07/13/annexion-de-la-crimee-les-sanctions-sont-elles-efficaces/index.html, offentliggjort den 13.07. 2015, besøgt den 10.09.2021.
[15] TEHINDRAZANARIVELO, Djacoba Liva, "Kapitel III. De sekundære virkninger på målstatens civilbefolkning", i TEHINDRAZANARIVELO, Djacoba Liva, FN-sanktioner og deres bivirkninger: bistand til ofre og juridiske muligheder for forebyggelseGenève, Graduate Institute Publications, 2005, §§ 5, 16. URL: https://books.openedition.org/iheid/1522?lang=fr, besøgt den 10.09.2021.
Etiam vitae velit pulvinar, viverra nibh eu, semper nunc. Curabitur interdum, velit blandit tincidunt mattis, augue nunc suscipit dolor, vitae porttitor felis neque eget leo. Nunc quis sem velit. Mauris ornare mollis semper. Donec eu leo mauris. Integer eget magna et dolor sodales facilisis non nec ante. Nunc sed mi ut neque sollicitudin iaculis id eu dolor. Maecenas malesuada aliquet vestibulum. Morbi tempus feugiat egestas. Suspendisse mollis ante tortor, nec tincidunt eros iaculis vitae. Nunc ac nulla in ex blandit egestas. Donec ullamcorper, ante nec venenatis malesuada, purus lectus pellentesque est, non tristique sapien elit ac sem. Aliquam gravida ante libero, faucibus molestie leo scelerisque a. Ut aliquet sollicitudin ante ac ultrices.
