Forbindelserne mellem Qatar, Iran og Tyrkiet: en trio af regionale aktører

            På trods af afslutningen af den saudiarabiske embargo fra 2017-2021 er forbindelserne mellem Doha og Teheran blevet opretholdt og uddybet. Det samme gælder for forbindelserne mellem Doha og Ankara[1].

            I Tyrkiets tilfælde har Ankara udvidet kapaciteten af sin militærbase i Doha og har indsat over 5.000 soldater der.[2]. Der er blevet undertegnet flere forsvarsaftaler, f.eks. aftalen fra juni 2021 om pilotuddannelse i Tyrkiet[3]. I marts 2022 underskrev det qatarske forsvarsministerium og fire forsvarsvirksomheder, herunder to tyrkiske virksomheder, på Doha International Maritime Defence Exhibition (DIMDEX) aftaler og kontrakter om tjenesteydelser og teknologioverførsel.[4].    

            Qatar har på sin side tilført 15 milliarder dollars til den tyrkiske økonomi, herunder på et tidspunkt, hvor den tyrkiske lire blev svækket betydeligt (2018)[5]. I 2020 overdrog Tyrkiet 10 % af aktierne i Istanbul Stock Exchange til Qatar Investment Authority[6]. Sidstnævnte købte overdragelsen af 42 %-aktier i et af Tyrkiets største indkøbscentre, Istinye Park, der ligger på Qatar Street i Istanbul, for 1 mia. dollars.[7]. Alene i 2020 var de samlede investeringer fra Qatar til Tyrkiet på 22 mia. dollars[8]. I 2021 er dette beløb steget til $ 33,2 milliarder, hvilket gør Qatar til den næststørste investor i landet.[9]. Siden oprettelsen af Det højtstående strategiske udvalg Tyrkiet-Qatar i 2014 blev der indgået 80 samarbejdsaftaler på mange områder[10].

            Under embargoen til lands, til vands og i luften modtog Doha desuden forsyninger fra tyrkiske og iranske fly og skibe.[11]. Alene i juni 2017 havde Ankara ud over et første skib lastet med 4.000 tons fødevarer, der sejlede til Doha, allerede sendt 105 fragtfly med fødevarehjælp til Qatar.[12]. Samtidig sendte Teheran fire fragtfly med fødevarer og planlagde at sende 100 tons frugt og grøntsager til Doha hver dag for at forhindre en fødevarekrise i landet.[13]. Endelig kunne flyvningerne fra Qatar Airways, et af verdens største luftfartsselskaber, omgå embargoen, idet de nu passerer gennem Iran og Tyrkiet.^[14].

            Ud over logistisk og humanitær støtte har Qatar på mange områder dannet en geopolitisk alliance med Teheran og Ankara - primært mod Saudi-Arabien.[15]. I 2017, kort efter at den saudiske embargo blev indført, underskrev de tre lande en aftale om handel og transport.[16]. Ophøret af embargoen i 2021, som blev besluttet på Al Ula-topmødet, satte ikke en stopper for samarbejdet mellem Doha, Ankara og Teheran.[17].

            I december 2021 blev Tyrkiet og Qatar f.eks. enige om at kontrollere og administrere Kabuls lufthavn, efter at Taliban er vendt tilbage til magten i Afghanistan.[18]. De to lande samarbejder også om Syrien (mod Al Assad), Palæstina (bistand og støtte til Hamas) og Libyen (til fordel for Tripoli-regeringen).[19]. Tyrkiet og Qatar er også kendt for deres støtte til Det Muslimske Broderskab, bl.a. under det arabiske forår (2010-2011).[20].

            I forbindelserne mellem Iran og Qatar er der samme kontinuitet i de bilaterale forbindelser som i forbindelse med Tyrkiet efter embargoen for 2017-2021. En af grundene er den fælles besiddelse af verdens største gasfelt (North Dome/South Pars), som er afgørende for Doha.[21]. Da Qatar desuden er vært for den amerikanske base Al Udeid og frygter et muligt angreb på sit territorium, søger landet at bevare et maksimum af diplomati med Teheran.[22]. Doha havde desuden støttet Wien-aftalerne (JCPOA) i 2015[23] og arbejder på deeskalering mellem Washington og Teheran som mægler[24].

            For nylig, den 20.-21. februar 2022, ankom den iranske præsident Raisi til Doha for at aflægge et statsbesøg.[25]. Under sit første besøg i Golfen underskrev han 14 aftaledokumenter med embedsmænd fra Qatar i nærværelse af emiren.[26]. Endelig deltog han i det 6. topmøde i GECF (Gas Exporting Countries Forum), som i år blev afholdt i Qatars hovedstad.[27]. Ud over energi er aftalerne mellem Iran og Qatar primært fokuseret på handel og økonomi samt kultur, uddannelse og infrastruktur.[28].

            De aktuelle udfordringer i alliancen mellem Iran, Tyrkiet og Qatar er mangfoldige på grund af mangfoldigheden i disse tre regionale aktørers eksterne forbindelser. For det første er Tyrkiet medlem af NATO og har ligesom Qatar amerikanske militærbaser i Izmir og Incirlik. Iran har imidlertid militære forbindelser med Rusland og Kina og støtter det syriske regime under Al Assad.[29]. Selv i den ukrainske konflikt er Iran og Rusland blevet enige om levering af våben (droner) samt om gas og olie.[30]. Tyrkiet har på sin side leveret Bayraktar-droner til Ukraine[31]. Hvad angår Qatar, har landet blot "opfordret alle parter til at udvise tilbageholdenhed og løse krisen med diplomatiske midler".^[32]. Det kan ikke desto mindre blive en alternativ gasforsyningskilde for Europa til russisk gas.[33].

2022 Alle rettigheder forbeholdt BRAUN