Det amerikanske diplomati og kampen mod terrorisme

Det er en fejltagelse at antage, at diplomati altid kan løse internationale tvister, hvis der er "god vilje" og "vilje til at nå til enighed".

Henry A. Kissinger

Introduktion

Moderne diplomati, hvis traditionelle forståelse foreslår at forstå "den måde, hvorpå et folkeretligt subjekts eksterne anliggender kan føres på fredelig vis og først og fremmest gennem forhandling".[1]Ud over de multilaterale organisationer er den kendetegnet ved en bred opfattelse af statslige anliggender, som omfatter en lang række ikke-statslige aktører - også kaldet ikke-statslige organisationer. På grund af sin kompleksitet er dette instrument stadig en af de vigtigste komponenter i et lands magt. Den diplomatiske praksis er derfor genstand for en løbende tilpasning[2]EU har en lang tradition for at samarbejde med den private sektor, hvilket kræver innovative tilgange for effektivt at forsvare nationale interesser.

Bekæmpelse af terrorisme er fortsat en af den nuværende amerikanske regerings prioriteter. Som præsident Obama understregede på den nylige Topmøde i Det Hvide Hus om bekæmpelse af voldelig ekstremismeTerrororganisationer som al-Qaeda og Islamisk Stat udgør en "akut" trussel[3] for USA's og de amerikanske allieredes og partneres sikkerhed. Selv om der er en vis kontinuitet i USA's antiterrorpolitik, er det uundgåeligt, at vi er enige med Tina Kaidanow, koordinator for udenrigsministeriets kontor for terrorbekæmpelse, i, at terrortruslens karakter er forskelligartet og fortsat udvikler sig, hvilket kræver en konstant tilpasning af USA's tilgang[4].

Den globale dimension af terrortruslen gør diplomatiet til en central institution i den amerikanske regerings terrorbekæmpelsesindsats med tætte forbindelser til udenlandske diplomatiske afdelinger. Som Haris Pesto bemærker, er det faktisk sådan, at " kampen mod et terrornetværk som det, der omfatter al-Qaeda, kræver samarbejde mellem mange lande, da netværket er aktivt i hele verden. Et effektivt antiterrordiplomati konsoliderer alle disse aktiviteter i en sammenhængende helhed "[5].

Colin Powell sagde: " diplomatiet udgør denne nations første forsvarslinje og er også et af vores mest effektive offensive våben i kampen mod terrorismen "[6]. For at kunne skelne det moderne diplomatis vægt i USA's strategi for terrorbekæmpelse skal man derfor spørge: "Hvad er USA's vigtigste kendetegn i kampen mod de trusler, som disse terrorgrupper udgør?         
 
For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at undersøge de metoder, som USA's diplomati anvender til at opbygge koalitioner og samarbejde med sine internationale partnere. Disse metoder, som omfatter direkte diplomati, diplomati fra internationale organisationer, såkaldt "ekspeditionsdiplomati" samt offentligt diplomati, vil være i fokus for denne analyse.

I. DIREKTE DIPLOMATI

II. DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DIPLOMATI

III. EKSPEDITIONSDIPLOMATI

IV. OFFENTLIGT DIPLOMATI

KONKLUSION

Diplomatiet er stadig en vigtig del af USA's overordnede strategi i kampen mod international terrorisme. Samtidig er terrorisme en stadig mere aktuel og i visse dele af verden en akut trussel. Denne fare, hvis karakter konstant udvikler sig med tiden, har ifølge koordinatoren for Udenrigsministeriets kontor for terrorbekæmpelse, Tina Kaidanow, tendens til at fokusere på lokale mål[62]. USA's diplomati er således direkte involveret med aktørerne i dette samarbejde på alle niveauer - internationalt, nationalt, regionalt og lokalt[63]. 63] I et stadig mere komplekst miljø omfatter denne ordning desuden et væld af ikke-statslige aktører. Et centralt aspekt af de amerikanske diplomatiske forhandlinger er at støtte bestræbelserne på at udvikle de amerikanske partneres terrorbekæmpelseskapacitet. USA's bistand og koordinering med allierede lande og partnerlande sker primært gennem flere bilaterale møder. Udenrigsminister Kerry spiller en nøglerolle i denne henseende. Multilateralt samarbejde - som f.eks. det globale forum for terrorbekæmpelse (GCTF) eller det nylige topmøde i Det Hvide Hus om bekæmpelse af voldelig ekstremisme - er imidlertid fortsat en nøglefaktor i den amerikanske diplomatiske strategi. Det samme gælder internationale og regionale organisationer, som giver USA mulighed for i et vist omfang at begrænse de finansielle omkostninger ved forskellige eksterne operationer og opnå større legitimitet i kampen mod terrorismen. Det er vigtigt at understrege, at kampen mod terrorismen for den amerikanske regering står over andre internationale spørgsmål, hvilket betyder, at USA ikke udelukker at række en allieret hånd til lande, hvis politiske karakteristika kun er marginalt, hvis overhovedet, forenelige med USA's[64]. 64] Da det primære mål for USA's diplomati er at sikre, at terroristerne ikke har noget sted, der kan karakteriseres som et "sikkert sted", er ekspeditionsdiplomati en uundværlig del af denne overordnede diplomatiske strategi. Dens opgave er nemlig at give effektiv adgang til oplysninger på stedet og at sikre en konstant kommunikation med internationale partnere. Det offentlige diplomatis rolle i kampen mod terrorisme er også afgørende for, om USA's globale diplomatiske strategi bliver en succes. De internationale partneres forståelse af målene er afgørende for opbygningen af internationale koalitioner og samarbejde. Det offentlige diplomatis nytteværdi øges yderligere af, at dets indflydelsesspektrum rækker ud over politiske repræsentanter til offentligheden i lande, der er berørt af terrorisme, og til aktivisterne selv. Effektiviteten af denne tilgang øges af den øgede brug af cyberteknologier, som er blevet et centralt aspekt af indsatsen. I finDet primære kendetegn ved USA's diplomati er ønsket om at samle så mange aktører som muligt for at forene deres kræfter mod truslen fra den internationale terrorisme.

2021 Alle rettigheder forbeholdt BRAUN